Begynder guide

Begynder guide, jeg får ofte henvendelser fra folk der aldrig eller ganske få gange har haft en fiskestang i hånden. De forstår ikke ret meget af de ofte lidt nørdede anmeldelser og artikler de finder i aviserne og rundt på nettet.

Jeg har derfor prøvet at lave en guide rettet 100% på nybegynderne eller dem med ganske lidt erfaring i Put & Take fiskeri.

En god start var desuden at se vores Quantum Magic Trout DVD

Fiskestang

Det er naturligvis essentielt du har en fiskestang. En rigtig god stang til en nybegynder er en 9 fods spinnestang. 9 fod svarer til 2,7 meter. Det lyder måske af meget, men det er det absolut ikke. Det fleste stænger er designet til at opfylde en bestemt opgave ved fiskesøen. Er du en af de typer, der går All in allerede fra første tur, bør du købe stænger specielt til et formål.

En fiskestang har altid en påtegnelse af den optimale kastevægt for en stang. Denne kastevægt kan være 15 – 25 gram, altså denne stang fungere bedst med en belastning på mellem 15 og 25 gram. Du kan sandsynligvis godt benytte stangen med 10 gram eller med 40 gram, den fungere bare bedst i den angivne skala.

Spinnefiskeri: 5-15 gram

Passivt fiskeri: 10-25 gram

Bombarda fiskeri: 15-30 gram

Tremarella fiskeri: 2-10 gram

Dette er kun vejledende og er ca. angivelserne for et gennemsnitlig behov i en dansk Put and Take sø.

Spinnefiskeri

Spinnefiskeri foregår typisk med enten et blink, en spinner eller en wobler. Alle tre er eminente fangere ved fiskesøen. Spinnefiskeri er en aktiv og fangstgivende metode i de fleste put & take-vande. Fiskegrejet er hverken dyrt eller kompliceret og kan bestå af en let kastestang med et tilhørende fastspolehjul.


Passivt fiskeri

Denne type fiskeri foregår ved at fiskeren, typisk fisker med en prop/flåd og lader den ligge på et bestemt sted ude i søen og afventer en fisk kommer forbi.

Passivt fiskeri
Passivt fiskeri

Denne type fiskeri er den mest benyttede bland nybegyndere og er oftest den teknik der giver de færreste fisk. Passivt fiskeri foregår ved du tager et flåd og sætter det på din fiskeline. Flådet skal belastes af en form for tungt materiale (bly er ikke tilladt i Danmark). Er flåddet korrekt belastet, men dets antenne stikke op over vandet og resten være under vandet. Din fiskeline skal bindes i et svirvel og i den anden ende af svirvlet, skal der bindes et forfang i. det er vigtigt dette forfangs materiale er i flourocarbon materiale, da dette er usynlig for fiskene under vandet. Bruger du din almindelig hovedline, risikere du fiskene kan se din line og svømme væk. Som krog benytter jeg oftest en størrelse 6 krog.

Ved aktivt fiskeri flyttes madding konstant og sandsynligheden for en fisk får lyst til at smage på herlighederne, er markant større. En almindelig spinnestang er helt fint til denne type fiskeri.

>> Læs om passivt fiskeri

Bombardafiskeri

Ønsker du at kaste dig over aktivt fiskeri, er der ingen tvivl om Bombarda fiskeri er noget af det nemmeste at komme i gang med – og da det samtidig er vanvittig effektivt så er det bare at komme i gang.
Skal du i gang med Bombarda fiskeri, bør du investere i en rigtig Bombarda stang, en sådan er typisk på omkring 12-14 fod, altså pænt lange stænger. En rigtig Bombarda stang har en meget følsom spids, det betyder at selv det mindste lille nap fra en fisk registreres i stangen.

>> Læs om Bombarda fiskeri

>> Et rigtig godt bud på en Bombarda stang

Tremarella er ikke for nybegyndere, så her vil jeg henvise til resten af mit site.

Fluefiskeri

Fluefiskeri er hot, og put & take-søer med ørreder er et glimrende sted at lære teknikken. Især de ældste på et hold af unge fiskere vil være opsat på at prøve at kaste med en fluestang og fange fiskene med denne elegante metode.

En let enhånds fluestang på 8-9 fod med tilhørende flueline og fluehjul er velegnet. Et passende forfang på ca. tre meter fæstnes til enden af den tykke flueline og en lille flue bindes fast ude i den tynde ende af forfanget.

Det kræver sjældent noget stort udvalg af fluer at få gevinst i ørredsøer, hvor der dagligt udsættes fisk. De nyudsatte ørreder hugger i mange tilfælde på den første den bedste flue, der krydser deres vej. En flueæske med en lille håndfuld forskelligt farvede fluer i varierende størrelser er normalt tilstrækkeligt.

Fiskehjul

Markedet for fiskehjul er enormt og uoverskueligt. Det vigtigste er at finde et ordentlig spinnehjul. Købes et ordentligt spinnehjul, kan dette bruges til alle typer fiskeri du som nybegynder har brug for. Køber du to stænger, bør du også investere i to fiskehjul. Fiskehjul fået i forskellige størrelser som de forskellige producenter naturligvis ikke er enige om at navngive. Inden for Quantum bruger vi størrelserne 10, 20, 30 og 40. Et hjul i størrelse 10 er ikke særlig stort og et hjul i størrelse 40 mener jeg er for stort til optimalt fiskeri i Put & Take søen. Jeg bruger oftest størrelse 20 men har også hjul i størrelse 30. Begge fungere rigtig fint for mig.

Af de hjul jeg oftest benytter vil jeg lige fremvise to her

Quantum Accurist, et super fedt hjul der ligger prismæssigt på 1000 – 1200 kroner
>> Læs om Quantum Accurist her

Et billigere alternativ, men stadig et super fedt hjul er Quantum Trax, her snakker vi omkring 500 kroner
>> Læs om Quantum Trax

Det absolut essentielle er vægten på hjulet, antallet af kugle lejer og at hjulet har en god bremse.

Madding

Som nybegynder er det absolut den letteste løsning af begynde at fiske med Trout Bait. Trout Bait er noget “modellervoks” agtigt materiale der skal formes og sættes på krogen. det er vigtigt ikke bare lave en stor kugle, men lave en mere aflang form. Når maddingen opholder sig i vandet, vil der altid være noget strøm der får denne til at bevæge sig. laves der en reje form, vil denne rotere i vandet. Laves der der i mod en kugle, vil denne uinspirerede flytte sig fra side til side i vandet. Så form din madding som en stor reje, helst med samme buk i formen.

Mine foretrukkende farver er: Sort, Hvid, Gul (m. ost), rød og blå

>> Læs om Magic Trout Bait

 

Del indlægget med dine venner....