Færdige Rigs fra Magic Trout

Færdige Rigs fra Magic Trout ikke nærig med stimuli, er mottoet fra Quantum Specialist Team fisker Marc Bauer. Marc er en af hoved personerne bag en række færdige rigs fra Quantum. Rig’ene er lavet med forskellige attraktive elementer forbundet, alt sammen for at virke indbydende på ørrederne.

Ørreder er rovfisk og det gælder om at tricke deres instinkter og få dem til at angribe. Alle rigs er designet således, at der er flere attraktive elementer der hver især er attraktive for ørreden – men samlet i et rig er de næsten helt uimodståelige.

Opbygning af rigs

Magic Trout Rigs serien består af 5 forskellige rigs og alle har samme længde på 2 meter. Alle er lavet i en 0,20 mm nylonline. Alle rigs leveres på en lille genbrugelig skumgummi plade og der er altid to stk. i en pakke. Riggene er altid monteret med en løkke i den ene ende, denne hæftes blot på dit trepunkt svirvel og du er klar til at fiske. Ønsker du at skifte rig, så tager dette ganske få sekunder.

Synkende Bombarda med flue på forfang
Synkende Bombarda med flue på forfang

Magic Trout serien består af 5 forskellige Rigs:

Propeller Rigs, dette rig har to små propeller er monteret mellem hvide og lyserøde perler. Propelbladede er sølv og rotere uafhængigt af hinanden hvilket skaber mange trykbølger.
>> Læs om Magic Trout Propeller Rig

Spin Rig, et spinnerblad er monteret mellem nogle perler og giver samme trykbølge effekt som en almindelig spinner. Her er det blot muligt også at sætte madding efter som yderligere attraktion. Bladene fås i enten sølv, orange eller gul.
>> Læs om Magic Trout Spin Rig

Jig Rig, et lille spinner blad er monteret mellem nogle perler og før en færdig monteret Jig. Jiggen fås i enten hvid eller gul.
>> Læs om Magic Trout Jig Rig

Streamer Rig, dette er en serie er færdige rigs med en flue i enden.

Der er tre forskellige modeller
1. Første model er med traditionelle fluer fra Montana serien i sort/gul eller sort/rød.
2. De næste i serien er Vibro, fluer i Marabou familien med en stor busket hale. Disse er ydermere monteret med en lille propel for at giver yderligere vibrationer i vandet. Farverne er hvid og sort.
3. De sidste i serien er også fra Marabou serien, men med et tungt hoved der giver en fed gang i vandet. Disse er sort eller rød.
>> Læs om Magic Trout Streamer Rig

Det sidste Rig i serien er et ganske almindeligt forfang, monteret med en tredobbelt svirvel midt på linen for at give mere liv via rotation i maddingen. En krog i størrelserne 6, 8, 10 og 12 er monteret i den anden ende.

Opsætning

Monteringen er såre simpel. Træk et Bombardaflåd ind på din hovedline med den lange tynde ende først. Herefter trækkes en gummiperle ind på linen. Sidst med ikke mindst, skal der bindes en trepunkt svirvel fast, denne med lås så Rigget hurtigt kan skiftes ud.

Magic Trout Warplane
Magic Trout Warplane

Hvordan fiskes de?

Riggene er temmelig forskellige men kan fiskes stort set ens. Fælles for dem alle er, at de skal bevæges for at virke tillokkende på fiskene. Rigget kastes ud og skal lige have nogle sekunder til at synke lidt, tiden ændres naturligvis alt efter valgt af Bombarda flåd. Herefter begynder indspinning, dette foregår spille og roligt, der kan laves ultrakorte spinstop undervejs. Hastigheden kan med fordel varieres en smule og det vil ofte opleves at det er under disse ændringer eller ved spinstop hugget opleves.

Madding

Som madding skifter jeg mellem forskellige ting, ret ofte bruger jeg kunstige bi-laver, såkaldte B-Maggots fra Quantum. Monteret rigtigt er de uhyre effektive og giver en vandvittig gang i vandet. Andre gange forsøger jeg mig med Wormtails der ligeledes er uhyre levende i vandet og super effektive. Andre gange er det ganske almindeligt Trout Bait i forskellige farver, dufte og form der virker bedst på ørrederne. En gul med hvidløg giver næsten altid fisk.

Andre gange er det en ganske almindelig regnorm der er det mest effektive våben på dagen.

Relaterede sider:

Del indlægget med dine venner....