Bombarda fiskeri med flydende Bombarda

Når jeg fisker Bombarda fiskeri, foregår det ret ofte med den flydende model. Som navnet også siger, så lægger dette Bombarda flåd sig helt oppe i overfladen. det er vigtigt at at benytte en model med en farve der let kan ses fra bredden af. På billedet under, er det den øverste der er den flydende og den kan sagtens ses på pæn lag afstand.

Den flydende Bombarda bruger jeg udelukkende til Bombarda fiskeri med Bait, B-Maggots og Worktails. Fiskeriet er oftest helt oppe I overfladen eller på max. 3-4 meters dybde, alt efter længde af forfang. Skal jeg længere ned i vandet, skifter jeg til et synkende Bombarda.

Quantum Bombarda
Quantum Bombarda

Det øverste blå er det flydende Bombarda – de andre synker

Fordelen ved den flydende er, at du hele tiden kan se flådet og visuelt holde øje med hvad denne gør. Ofte kan du se interessen fra fiskene, inden du mærker et hug. Jeg fisker med mange spinstop og holder I denne korte pause meget øje med, hvad Bombarda’en gør. Et typisk tegn på der sker noget, er at flådet stille og roligt driver eller skifter retning. Dette kan være ganske lidt, så pas på evt. strøm I søen ikke snyder dig.

I spinstop pauserne skal man naturligvis også holde øje med linen, begynder fisken at trække line? Når fisken har trukket line et par sekunder, så strammes linen op og fisken kroges. Det er sjældent nødvendigt med det store voldsomme modhug, da krogen allerede befinder sig dybt ned I maven på fisken.

>> Sådan kaster du med dit Bombarda flåd

Modhug

En af de helt klare fordele ved fiskeri med bait er, at fisken altid sluger dette. Det betyder det er utrolig meget nemmere at få kroget fisken. dette er også en af grundende til fiskeri med bait og flydende Bombarda er så hamrende populært, det er nemt at få succes.

Fisker du med B-Maggots eller Wormtails så skal der mere aktivt gives modhug. Så snart du kan se fisken trække I linen, skal denne strammes op og modhugget skal gives. Dette er ikke altid så let som det lyder og I dette øjeblik mistes der desværre mange fisk. Dette kan kun læres igennem erfaring.

Magic Trout Float Connector

Hvis jeg benytter et 3 meter langt forfang og jeg ikke har behov for at fiske dybere end det, så forbinder jeg altid min hovedline og mit forfang med en Float Connector. Det er en flamingo kugle lignende kugle med en ring i begge ender hvor linerne bindes i. Via de medfølgende gummi perler, kan ringene og knuderne skjules. Fisker jeg dybere end længden på mig forfang, så benytter jeg en almindelig svirvel.

Magic Trout Float Connector
Magic Trout Float Connector

 

>> Læs mere om Warplane

>> Læs mere om Bombarda fiskeri

>> Læs mere om fiskeri med synkende Bombarda

>> Læs mere om valg af Bombarda flåd

>> Læs mere om valg af Bombarda stang

>> Læs om Bombarda rig

>> Læs om Magic Trout Streamer Rig

>> Læs om Magic Trout Jig Rig

>> Læs om Magic Trout Spin Rig

>> Læs om Magic Trout Propeller Rig

>> Læs mere om hvordan jeg opbevarer mine Rigs

 

Relaterede sider:

Del indlægget med dine venner....