Hvad vi fanger ved søen

Hvad fanger vi ved søen, en artikel om hvad vi fanger i Put and Take vandende. Som de fleste allerede ved, er det primært regnbue ørred vi fanger, dog findes der mange flere ørred typer i de danske søer. Så derfor en artikel om hvad vi fanger ved søen.

Regnbueørreden

(Oncorhynchus mykiss) er indført fra Amerika i 1885. Det største eksemplar bliver sjældent over 70-80 centimeter lange og 10-12 kilo. De fleste regnbueørreder er dambrugsfisk, det vil sige opdrættede fisk. Danmark er en af de største ørredproducenter i verden. Den har fået sit navn på grund af den røde streg langs sidelinjen på fisken.

Regnbueørreden lever primært af småfisk, tanglopper, snegle, igler, fluer, græshopper, biller, små krebsdyr og insektlarver. I dambrug fodres ørreden med et kunstfoder (foderpiller).  I forhold til andre slags ørreder er regnbueørreden ret hårdfør. I sine oprindelige leveområder findes både stationære stammer og vandrefisk, der søger ud i havet. Ved 1-2-års-alderen bliver hannen kønsmoden, mens hunnen først bliver det et år senere

Dambrugsørred kan sommetider få en bismag af mudder. Det skyldes en bakterie, som lever i mudderet. Den danner et smagsstof (geosmin), der optages i vandet. Fisk, der lever i dette vand, vil også optage smagsstoffet. Det er ufarligt at spise fisken, og ikke alle er i stand til at smage stoffet. Smagen fjernes ved at lægge fisken i en salt/sukker opløsning i 12 timer.

Forskning af vist efter analyse af dens DNA at regnbuen er nært beslægtet med stillehavslaksene, som den jo oprindeligt delete vandløb med. Den tilhører således en gren af Oncorhynchus slægten og har ikke det mindste med vor atlantiske Salmo slægt at gøre. Regnbuen er således meget mere end laks end en ørred! – man hører jo ofte især tyskere kalde den laks forrellen – lakse ørred.

Regnbueørred
Regnbueørreden

Bækørred

(Salmo trutta fario) er en underart af ørred. Den klækkes i et vandløb og tilbringer hele sit liv der. Hvis den var vandret til en sø, var den blevet til en søørred, men langt de fleste ørreder vælger at svømme ud i havet og bliver til havørreder, der altid har været den dominerende form. Den normale bækørred plejer ikke at veje mere end 2½ kg, men kan dog blive større alt efter forholdene i åen, helt op til 4-5 kg. Det er også lavet opdræts-bækørreder til udsætning i lystfisker søer. De ørreder der bliver udsat i Put and take, vejer op til 10-12 kg, men så store bliver de ikke i naturen. Den lever af insekter, tanglopper og mindre fisk, herunder andre bækørreder. I dambrug fodres ørreden med et kunstfoder (foderpiller).

Bækørred
Bækørred

Steelhead

Steelheaden udsættes i dag i flere og flere Put and Take søer. På ganske kort tid er den smukke fisk blevet en utrolig populær sportsfisk.De kraftfulde blanke fisk med deres blå- og grønligt skinnende sølvrygge, kommer direkte fra havet til Put and Take vandene, hvor de viser deres fantastiske fighter egenskaber. Steelhead er den officielle amerikanske betegnelse for den blanke havgående regnbueørred. Fisken er sølvblank. Og man kan næsten ikke se den røde stribe langs kroppen som ellers er såkarakteristisk for den regnbueørred som lever hele livet i ferskvand. Steelheads kan alligevel veje op til 20 kg, men ses sjældent ret meget større end 10 kg.

Steelhead’ens popularitet skyldes ikke mindst den fight, den i regelen disker op med. En hidsig fight med lange udløb og høje spring á la dem, vi kender så godt fra den mindre regnbue. Steelheads har helt enkelt mere dynamit i halen end de fleste arter

Steelhead
Steelhead

Brøding

Navnet brøding er opstået ved at “parre” de første to bogstaver i den engelske ord for kildeørred, brook trout, med den sidste del af det svenske røding, som vi på dansk egentlig kalder for fjeldørred. Herved opstod ordet br-øding, et ikke særligt charmerende udtryk, men det lyder rigtig dansk, og er vel nok kommet for at blive. I tidens løb har man ellers forsøgt sig med at kalde fisken andre navne som fx koralørred, platinørred, fjeldkilder osv. uden disse er slået an.

Brøding
Brøding

Guldørred

Guldørreder og regnbueørreder er de to mest populære fisk i danske Put & Take søer. Dette skyldes blandt andet, at begge fisk smager utroligt godt. Fanger du en guldørred, kan du roligt tage den med hjem og forberede den til aftensmad.

Faktisk blev guldørreden udviklet ved et uheld. Dambrugsejer Svend Pape eksperimenterede i årtier med at kreere en blå fisk fra regnbueørreden med et fantastisk velsmagende kød. Hurtigt blev kødet utroligt velsmagende, men farven lod vente på sig. En dag opdagede Pape en guldfisk, og valgte at opdrætte denne farve i stedet for. Sådan blev guldørreden født.

Den kan fanges med de samme metoder som regnbueørreden. Den er dog kendt for at være ret svær at overliste, så selvom man ofte kan se stimer af guldørreder i vandet, kan det være svært at få dem til at hugge.

Fisken bliver dog ikke lige så stor som regnbueørreden, som kan blive op til dobbelt så stor som guld ørreden. Vægten på den flotte gylden-gule fisk ligger hyppigst på en 2 kg, men kan blive op til 6 kg. afhængig af dets omgivelser

Guldørred
Guldørred

Tigerørred

Tigerørreden er en underart til regnbueørreden og går under det længere latinske navn Salmo Trutta X Salvelinus Fontinalis. Dets lange navn skyldes, at fisken er resultatet af en krydsning mellem en bækørred og en kildeørred.

Tigerørreden er desuden en ganske flot fisk, som har et meget kendetegnende labyrant-agtigt mønster på kroppen. Selve tigerørredens kropsform er en anelse mindre end dens forfader bækørreden, selvom rapporter faktisk har vist, at den vokser hurtigere end naturlige arter, som findes i de forskellige danske vande. Den karakteristiske fisk er samtidig blevet en populær herre i de danske Put and Take fiskesøer.

Tigerørred
Tigerørred

Relaterede sider:

Del indlægget med dine venner....