Hvad fisk ser

Hvad fisk ser, h sommeren 2013 var jeg på ferie med familien sydpå. Vi brugte en stor del af tiden på at dykke i det krystalklare vand. Vi dykkede uden flaske og på dybder ned til 4 meter. Mange af de flotte sten vi havde med op fra ”dybet”, så markant anderledes ud når de entrerede overfladen, end de havde gjort på bunden, især opdagede vi, at mange sorte sten, faktisk var enten pink, orange, rødlige eller lilla når de kom op til overfladen. Men der i mod var de gule sten gule med bunden og ved overfladen.

Farverne skifter

Efter denne oplevelse begyndte jeg at interessere mig for emnet, hvor meget af de vi servere for fiskene kan de rent faktisk se?  Hvor meget forsvinder i kontrasterne?
Jeg fandt et eksempel hvor de sammenlignede med en bil på en rigtig tåget dag. Hvilken bil er lettest at spotte i tæt tåge hvid eller sort?  Svaret er naturligvis sort. Hvis tågelyset på en sådan bil var almindeligt hvidt lys, ville vi ikke se det, derfor er disse skrigende gule, det er kontrasten til det hvide tåge.

Hvad hvis vi servere den hvide ”bil” med de hvide lygter for fiskene, vil de så overhovedet opdage vores agn? …min bedste bud er næppe!

3 hovedtyper

Jeg forsøgte at dele fiskevandet op i 3 hoved typer, krystalklart vand, grønt vand (alger) og brunt vand (mudderet) og begyndte at rode med kontrast farverne.
Grønt vand: sølv, hvid og fluorescerende farver i nuancerne orange, pink, gul og grøn syntes jeg gav den bedste kontrast
Brunt vand: Blåt, grønt, gul (det kommer meget an på tætheden)
Klart vand: Sort, brun, guld, grøn og gul

Dette er en ikke videnskabelig undersøgelse, udelukkende baseret på egne iagttagelser og under hvilke forhold jeg fangende fisk og hvornår ikke.

Fakta:

Hvidt lys der passerer ned gennem vandet absorberes gradvist – jo dybere vi går ned, jo mindre lys trænger der igennem. Det langbølgede røde lys absorberes først og er stort set ikke-eksisterende på omkring 3 meters dybde, således vil eventuelt rødt se ud som sort i denne dybde. Orange overlever til ca 8 meter og så videre, indtil omkring 20 meter hvor kun blåt lys trænger ned. Disse er omtrentlige tal i typisk meget klart vand belyst af solstråler. Lysgennemtrængningen vil naturligvis blive mindre i beskidt vand eller i svagt lys. Rødt lys vil f.eks. i grumset vand forsvinde ret hurtigt under overfladen.

Lyset gennembrud i vand
Lyset gennembrud i vand

Lys  optræder i mange forskelligartede bølgelængder

Lyset kan  bedst beskrives som elektromagnetiske bølger. Lys er i familie med radiobølger, mikrobølger og varmestråling (infrarødt lys), og disse bølger har alle en bølgelængde, som er længere end det synlige lys.  Elektromagnetiske bølger med en bølgelængde kortere end synligt lys omfatter ultraviolet lys (UV), røntgenstråling, og gammastråling. Inden for det elektromagnetiske spektrum, opfatter vi mennesker kun en meget lille del af det synlige lys.
Synligt lys er mellem 400 og 700 nanometer (l nm = 1 milliontedel millimeter), og vi oplever lys på grund af, at de specialiserede celler i nethinden kan forvandle dem til elektriske signaler der viser os verden.  Farverne opstår så, når vores øjne og hjerne omformer bestemte bølgelængder af lys, til det vi kalder farve. Vi er  fra fødslen programmeret til, at modtage de enkelte lysbølger, og i hjernen omforme dem til  bestemte farver.

Bølgelænger lys
Bølgelænger lys

Ørredens syn

Ørreden øje er i stand til at opdage farve over et lidt bredere spektrum end vort eget og strækker sig ind i langt røde (til ca 800nm) og er meget lig vores, der har begge “stave” der registrerer kun monokrome(s/h) forskelle og er meget lysfølsomme, og “tappe” som registrerer farve. (Tappe og stave i øjet: Tappe registrerer farver i dagslys, stave registrerer lys i mørke, men ingen farver)
I løbet af dagen er de følsomme stave er trukket under overfladen af nethinden og beskyttet mod stærkt lys af mørke pigmenter, mens tappene flyttes til det øverste lag for at give optimal farvesyn. Om natten, når lyset falder, er det modsatte tilfældet med tilbagetrukne tappe og udfoldede stave. Selv i det klareste måneskin vil fisken ikke se farver, kun nuancer af gråt.

Fantastisk farvesyn

Ørreder har typisk et bedre farvesyn end andre fisk, de går ind i kategorien dag aktive fisk og fisk, der lever pelagisk – det vil sige i de frie vandmasser nær overfladen. Her er der nemlig lys nok til, at de kan se farver.

Opfattelsen af farver

Lysets bølgelængde bestemmer også hvordan vi opfatter farven af lyset. Lys med en kort bølgelængde ser vi som violette eller blå farver, mens lys med en lang bølgelængde er rødligt. Grønt og gult lys ligger i mellem det blå og røde lys. De forskellige farver svinger med hver deres lysbølgelængde,  og vi ser farven af en genstand fordi lyset reflekteres fra genstanden.

Ørred kan se de farver vi kan se

Ørred kan se alle de farver vi kan, men mens vores øjne er mest følsomme i det grønne område af spektret, skelner et ørredøje bedst i det blå område.
Indholdet af farver i solens hvide lys, bliver først  synlige, når man ser det gennem et prisme. Farverne har  forskellige bølgelængder og brydes derfor i forskellige vinkler. Når sollyset brydes igennem et prisme opstår  spektrummet af farverne: rød, orange gul, grøn, blå, indigo, violet. Den blå farve i vand skyldes så, at rent vand især absorberer rødt og infrarødt lys  – dvs. at det lys der slipper igennem vandet og reflekteres overvejende er blåt. Er der opløst noget i vandet, skifter det farve. F. eks vil opløst organisk stof i store mængder gøre vandet brunt. Er der mange alger bliver det grønt. Det er derfor bl.a.  opløst organisk stof der er med til at give vandet dets farve, og gør at vi kan se vand fra klart blåt til grumset grønt.

Videnskaben siger

Videnskabelige undersøgelser har for længe siden vist at fisk kan se lys i det ultraviolette spektrum. UV-lys gennemtrænger vand lang bedre end almindelig lys, og kan i klart vand ses i op til flere hundrede meters dybde. Fiskene bruger evnen til at se UV-lys i forbindelse med fødesøgning og revirhævdelse.

En ørreds øje

Vand og luft er helt forskellige, når det gælder lys og det at se. Vand er nemlig meget tættere end luft og bryder derfor lyset anderledes. Det ses tydeligt, når man stikker en pind ned i vandet. Den “knækker” i overgangen mellem luft og vand – et synsbedrag, der netop skyldes forskellen i brydning mellem luft og vand.
Fiskens øje er da også helt anderledes end vort eget. Det er kuglerundt med en tæthed som det omgivende vand. Det sikrer, at lyset brydes ens i og uden for øjet – så fisken bedre kan bedømme afstand og retning. Det betyder dog også, at fisken ikke kan fokusere som vi ved at ændre linsens form. Den må i stedet flytte hele linsen frem eller tilbage med nogle specielle muskler.

Ørred øje
Ørred øje

Fisk kan se langt

Fisk behøver at kunne se langt. Det tætte vand forhindrer i sig selv alle at se over lange afstande.
Men fiskeøjets kuglerunde facon giver til gengæld et meget stort synsfelt, hvortil kommer, at de to øjne kan bevæges uafhængigt af hinanden. Det er således ikke helt forkert at sige, at fisken har øjne i nakken. Men kun i et snævert felt foran sig kan den se på samme ting med begge øjne samtidig. Kun her har den en sikker afstandsbedømmelse.
Og så kan fisken rent faktisk se om hjørner! Det kan den gennem det såkaldte “vindue” til verden oven vande. Over sig har fisken et kegleformet synsfelt, hvor den kan se gennem overfladen og op på land. Uden for dette vindue virker overfladen som et spejl, der kaster lyset tilbage.

Lyset brydes

Da lyset som nævnt brydes under overgangen fra luft til vand, kan fisken faktisk i flere tilfælde se den fisker, der har gemt sig bag siv eller buske oppe på land – på grund af lysets brydning.
På samme måde vil en fisk, der ses nede i vandet, se ud til at stå længere ude og højere oppe, end den i virkeligheden gør. I virkeligheden står den tættere på og længere nede, end den ser ud til. Et forhold man bør tage højde for.

 

 

Relaterede sider:

Del indlægget med dine venner....