Springlaget i fiskesøen

Springlaget i fiskesøen, ofte er det vandtemperaturen, der gør det nødvendigt at fiske dybt.

Om sommeren

Om sommeren er overfladevandet eksempelvis for varmt til ørreder kan trives og de søger da i dybden, hvor de finder køligere vand. Det kan også være iltindholdet, der får fiskene til at søge nedefter i vandsøjlen. For varmt vand indeholder mindre ilt end koldt. Ørreder kræver meget ilt i vandet for at trives og overleve. Om sommeren sker der ofte en lagdeling i dybere søer, da vand er tungest ved 4 grader. Dette vand synker da til bunds, mens varmere vand lægger sig øverst. Dannes der et springlag, vil dette isolere bundvandet, som efterhånden bliver iltfattigt.

Om sommeren vil koldt vands elskende og iltkrævende fisk ofte søge ned mod det såkaldte “springlag” – et lag, hvor igennem vandtemperaturen falder brat.

Springlaget
Springlaget

Over springlaget vil vandet være iltrigt, men for varmt til ørrederne. Under springlaget vil det være tilpas koldt, men uden tilstrækkeligt med ilt. Kun i selve springlaget kan ørreder få tilfredsstillet deres krav om både en lav vandtemperatur og et højt iltindhold.

For lystfiskeren er problemet med springlaget, at det altid ligger adskillige meter nede og kan være svært at nå fra bunden og op og det kan være svært at nå, fra overfladen og ned.

Om søen:

Hvordan en sø er, afhænger af mange forskellige faktorer, de primære er dens størrelse, dybde, undergrunden under søen og omgivelserne. Søernes dyreliv er betydelig fattigere end havets, kun ca. 33% af alle fiske arter lever i ferskvand.

I det vestjyske er jorden oftest meget sandet og næringsfattig, hvor i mod det lerede jord i øst Danmark er næringsrigt.

I Danmark er der registreret over 100.000 søer, omkring 50% af disse er under 160 cm dybe. Her dannes intet temperatur springlag om sommeren i modsætning til i de dybe søer, hvor de øverste vandlag opvarmes, mens bundvandet forbliver køligt.

Springlaget:

Et temperatur springlag (termoklin) skiller det varme overfladevand fra det kolde bundvand i sommertiden. De to lag kan ikke eller kun vanskeligt blandes, fordi det varme vand er lettere end det kolde. Springlag er en af årsagerne til, at der kan udvikles langvarige iltsvind i bundvand. Først når temperaturen i overfladevandet falder om efteråret, nærmer massefylden sig bundvandets, så vinden kan blande de to lag og føre frisk vand med ilt til bunden.
Et saltspringlag (haloklin) adskiller overfladevand og bundvand med forskellig saltholdighed; det mindre saltholdige og lettere vand ligger øverst. De to slags springlag forstærker ofte hinanden.
Foruden iltudvekslingen begrænser springlag også udvekslingen af næringsstoffer mellem overflade- og bundlag. Et springlag kan være meget markant og have en tykkelse på mindre end 1 m, så det kan være rigtig svært at finde fiskene.

I lavvandede søer

I lavvandede søer blandes vandmasserne til stadighed, og søbundens overflade er for det meste iltet. Det har afgørende betydning for stofomsætningen og primærproduktionen af planter og alger, som skal bruge kvælstof (nitrat eller ammonium) og fosfor (fosfat) for at vokse og formere sig. Når plankton algerne dør og synker ned på søbunden, følger kvælstoffet og fosforen med og frigøres i forbindelse med nedbrydningen. Er bundens overflade iltet, bindes det frigjorte fosfor især til jernforbindelser. Hvis iltindholdet senere falder, frigives fosfor atter til vandet ovenover og sikrer algerne en ny forsyning af fosfor.

Springlaget
Springlaget

I søens øvre dele er der lys nok til, at vandplanter og alger kan lave fotosyntese. På vejen ned gennem vandet dæmpes sollyset af vandmolekyler, partikler og opløste stoffer. Selv i de klareste bjergsøer kan sollyset kun trænge ned til ca. 100 m dybde. Vandets sigtdybde måles med en secchiskive. Det er en skive der sænkes ned i vandet, når denne ikke kan ses mere, har vi sigtbarheden på søen.

Secchiskiver
Secchiskiver

Sigtdybden er et mål for vandets klarhed. Klarheden afhænger af flere faktorer: mineralindhold (fx brunvandede søer), opslemmede partikler (fx slam og sediment efter storm) samt indholdet af planktonalger

I den klarvandede midtjyske Grane Langsø, der er 11 m dyb, er sigtdybden ca. 6,5 m om sommeren. Her er lys nok til, at vandplanter og alger kan vokse helt ned til bunden. Mere end halvdelen af de danske søer er imidlertid så forurenede med fosfor- og kvælstofforbindelser fra især byspildevand og landbrugsdrift i oplandet, at sigtdybden er mindre end 1 m.

Del indlægget med dine venner....