Vælg de(n) rigtige fiskestang/fiskestænger

Vælg de(n) rigtige fiskestang/fiskestænger, udvalget af fiskestænger har aldrig været større. Står man i en fiskegrej-butik, er det nærmest helt håbløst at finde den rigtige stang, med mindre man ved meget specifik hvad man søger. Heldigvis har vi mange yderst kompetente ekspedienter derude, men alligevel skader det jo ikke at være lidt klædt på, vel?

Opbygning af en fiskestang

Fiskestangen består basalt set at 5 forskellige dele:
1.    Klingen, dette rør er oftest fremstillet af enten glasfibre, kulfibre, kevlar eller whisker i en kombination, der sikrer styrke og de rette kasteegenskaber. Sammensætningen af fibre og bindemiddel bestemmer klingens kaste/fighte egenskaber.
2.    Ferrulen, dette er stangens samleled. De fleste stænger er delbare i alt fra 2 til 4 dele.
3.    Løberinge, kan være fremstillet af metallegeringer, keramiske materialer eller glas. Det er vigtigt at disse er 100% intakte og linen kan glide problemfrit igennem.
4.    Håndtag, dette kan være i kunststof eller kork. Jeg foretrækker personligt kork. Mange teleskob stænger har intet håndtag for at holde vægten nede.
5.    Hjulholder, dette kan være fremstillet i aluminium, messing eller plast.

Stangens aktion

Når man snakker fiskestænger, støder man også på begrebet aktion, som er et udtryk for stangens bevægelighed. Til fiskeri i put & take fiskersøer, vil det normalt være bedst med en fiskestang med topaktion eller helaktion.
Topaktion
Mellemaktion
Parabolsk aktion

Stænger med topaktion er særligt velegnede til korte og præcise kast, mens stænger med parabolsk (fuld) aktion er designet til lange kast. Topaktion betyder at stangen vil have en blødere og mere fleksibel øverste del. Det gør fiskestangen mere præcis. Den type stang er et godt valg til Bombardafiskeri. Her kræves der en yderst sensitiv stangspids, så selv de mest forsigtige bid registreres.

Stangens ryggrad

Hvis man bøjer en klinge og samtidig ruller den, vil man hurtigt opdage, at klingen ikke er lige stiv over det hele. Den har typisk en blød side, som den konsekvent prøver at svuppe tilbage til – og den side af klingen er præcist der, hvor løberingene skal placeres. Så der er vigtigt at tjekke, at din stang er helt i balance. Normalt kalder man den bløde side for stangens rygrad. Jeg syntes ordet er tåbeligt, men kan ikke komme på bedre.
Mange fiskere bruger rygrad om noget helt andet – nemlig stangens generele råstyrke. Det er i min verden noget helt andet.
Derfor skal du overveje hvilke fisk du vil forsøge at fange med din nye stang. Den skal nemmelig ikke kun, kunne kaste men den skal også kunne fighte fisken. Og for at få fisken sikkert på land, skal stangen have en vis råstyrke. Kan man ikke lægge det fornødne pres på fisken, da får man den måske aldrig op.

Fiskestangens vægt

Selve vægten på fiskestangen er også værd at overveje når du skal købe nyt. Skal du fiske aktivt med feks Bombarda og have mange kast, skal fiskestangen ikke være for tung. En tung stang gør, at du alt for hurtigt vil blive træt i armen, af at stå med den. Her er en lettere fiskestang at foretrække. Jeg fisker meget Tremarella fiskeri, i Trema serien fra Quamtum som jeg benytter, er der 8 stænger. Den letteste i serien vejer kun 154 gram, den tungeste vejer 275 gram.  Det kan umiddelbart ikke lyde af meget, men efter 4 timers fiskeri kan differencen betyder alverden for tilstanden af musklerne i din arm. Jeg har kun 2 stænger over 200grams vægt, begge er til Bombarda fiskeri og begge er med grundet deres fantastiske kastegenskaber.

Fiskestangens kastevægt

Som begynder kan det være svær at afgøre den rette kastevægt, specielt også fordi behovet i den grad varierer fra person til person. Spinnestænger er som regel angivet med et spænd f.eks 10 til 30 gram, hvilke betyder at denne stang fungerer bedst med at kaste et agn med en vægt på mellem 10 og 30 gram. Bruger man et lettere agn, kan det være sværer at kaste ud, bruger man et tungere, kan det i værste tilfælde betyde, at du knækker stangen.

Hvad er formålet med forskellige stænger?

Hver eneste stang er bygget til et formål, nogle stænger kan sagtens dækker flere områder, men ingen stænger er gode til alt. Køber du en rigtig god ultra let spinnestang, er denne designet udelukkende til denne type fisker og derved fantastisk til formålet. Prøver du at fiske tungt Bombarda fiskeri med samme stang, er det håbløst. Køber du derimod en rigtig god Bombarda stang, så er denne fantastisk til fiskeri med de tungere Bombarda flåd, men håbløst med et blink på få gram. Så derfor er det ofte en stor fordel med forskellige stænger, til de forskellige typer fiskeri man gerne vil udføre ved fiskesøen. Jeg ved godt de fleste søger universielle stænger der kan dække alle typer fiskeri, beklager – denne stang findes ikke.
En Lada kan i teorien sagtens deltage i et Formel 1 løb, det er bare ikke rigtig smart, vel?

Hvordan vælger man så den rigtige stang?

Først skal du gøre dig klart, hvilken type fiskeri du gerne vil udøve. Dernæst kan du gå ud og investere i en stang, der er specielt designet til formålet.  Du vil ikke opnå et samme resultat ved f.eks. at bruge en bombarda-stang til tremerella fiskeri.
Der er en del områder, hvor jeg benytter den samme stang til flere formål, nemlig med min Quantum Crypton Shutgun spinnestang. Den bruger jeg både til fiskeri på bunden via en Bottom Detector,  og til let bombarda-fiskeri. Jeg bruger den også til fiskeri med forskellige rigs, såsom Carolina, Drop Shot og Texas rig – og naturligvis bruger jeg også stangen til ”tungere” spinnefiskeri (fra 7 gram og op til 16 gram).
Hvilke stænger jeg har med ved fiskesøen?

Masser af udstyr med

Som tidligere nævnt, har jeg altid en frygtelig masse udstyr med mig. Det gælder naturligvis også udvalget af fiskestænger.

Formål Valg af stang Længde C.W Vægt
Ultralet fiskeri Magic Trout Shorty

Exo Spin US Spinning

 

3,0m

1,98m

2-6g

3-7g

137g

92g

Alm. Spinnefisker, dropshot og bundfiskeri Crypton Shutgun III 2,7m 15-25g 152g
Tremarella fiskeri Trema 1

Trema 2

Trema 3

Trema 4

3,9m

3,9m

3,9m

4,0m

1-4g

2-6g

3-8g

4-10g

154g

158g

169g

187g

 

Bombarda fiskeri Magic Trout Universe

Magic Trout Remote

Magic Trout Ease

Magic Trout Pulse

3,6m

4,2m

4,0m

3,6m

5-30g

15-50g

15-25g

4-20g

254g

296g

185g

163g

C.W = Kastevægt

Jeg har naturlig aldrig 11 stænger med mig af gangen, men jeg har altid mindst 4 stænger med. Jeg beslutter hjemmefra, hvilket fiskeri jeg vil udøve på dagen.
Du behøver ikke fare ud og købe 10 stænger. Find ud af hvilken type fiskeri du vil give dig i kast med, og køb en rigtig god stang til det formål. Dette kunne være spinne- og bombarda fiskeri, i så fald behøver du kun at købe 2 stænger, en indenfor hvert segment.
Quantum har lige lanceret en helt ny stangserie i deres Magic Trout serie.

Relaterede sider:

Del indlægget med dine venner....