Tak for denne gang

Kære alle,

For knap 3 år siden startede jeg projektet op omkring tremarella.net og blev senere den første danske team fisker for Quantum Magic Trout.
Det har været fantastisk spændende tid, men også ekstremt tidskrævende.

Tremarella.net har netop rundet 985.000 læste sider, så et eller andet må jeg have gjort rigtigt 🙂

Opgaven omkring hjemmesiden, demodage, Facebook og promovering har betydet mange timers arbejde, rigtig mange timer – det hænger ikke længere sammen med familielivet og mig arbejde.
Så jeg besluttede for snart 3 måneder siden, at 2016 skulle være mit sidste år som officiel teamfisker for Quantum. Det har været vildt spændende og udfordrende og jeg fortryder ikke et sekund
Jeg har lært rigtig mange spændende mennekser at kende igennem dette eventyr og fået flere gode venner ud af det

Så ved udgangen af 2016 stopper jeg som teamfisker og overlader stafetten til de andre i Quantum Magic Trout teamet (Mads Ramshøj, Mads Tranholm, Mikael Svinth Møller, Daniel Larsen & Jack Christensen), alle sammen fantastiske mennekser og dygtige fiskere.

Jeg fortsætter naturligvis med at fiske og stadig med Quantum udstyr og kan nok ikke helt lade være med at blande mig i ny og næ 🙂

Tremarella
Tremarella

Ang. min hjemmeside www.tremarella.net, så bliver dennne overtaget af www.grejspecialisten.dk (Fiskegrej Bilok & Team Bilok).

Karsten Teglvand Nielsen, ejeren af Grejspecialisten, har igennem flere år været en af Quantum mest trofaste ambassadører.
Karsten har i mange år været en rigtig god ven og han har altid været tæt på Quantum, så det er naturligt hjemmesiden fortsætter i hans regi.
Jeg er sikker på Tremarella.net er i de bedste hænder og udviklingen af sitet vil fortsætte i mange år.

Tusinde tak for støtten i gennem årene, de rigtig mange beskeder, mails, telefonopkald og kommentarer – det har været fantastisk, vi ses ved vandet!

Del indlægget med dine venner....